4. adventgave: chokolade gaveæske fra Social Foodies

Share
Jeg drager snart op til et land hvor man ikke kan være sikker på internet og kontakt til omverden – Sverige. Altså fordi vi tager op til en lille primitiv bjerghytte, selvfølgelig. Hvis bare sneen også er med os, så skal vi stå på langrend og slalom og have friske røde kinder. Og imens kan man have folk boende derhjemme igennem AirBnb – jeg er vild med det koncept (og folk som har lyst til at holde jul i ens hjem). Men det betyder også at jeg allerede finder vinderen af 3. adventkonkurrence idag og har Social Foodies til at hjælpe mig med den sidste gave.

Det er super fantastisk med alle jeres tips til gode museer – det er skrevet bag mit bloggerøre til en kulturel guide i det nye år! Men jeg skal jo også finde en vinder. Og den heldige vinder, som kan starte sin kulturelle rundtur med en i hånden på Louisiana bliver:

Nikoline

Mange gnage tillykke, må du få en god jul og et kulturelt nyt år!

 

Det betyder også at jeg allerede åbner den 4. og sidste adventgave til jer allerede i aften. Og jeg slutter af med et brag af en gave kan jeg godt love jer! En gave som jeg næsten ikke har haft lyst til at lade komme ud på bloggen for jeg vil selv spise det hele:)

Gaveækse med chokolademekka fra Social Foodies 

14-12-100-0595Gaven her til den 4. søndag i advent er en kæmpe lækker gaveæske med kvalitetschokolade, muslibarer, nødder og alt det andet som jeg har sådan en stor svaghed for fra Social Foodies.

I husker måske Sociale Foodies? Jeg har skrevet om dem og deres flødebollekursus tidligere fordi jeg er fan – både af deres chokolade og deres koncept. Udover at være en butik, der sælger kvalitetschokolade og nødder og holder (uimodståelige) flødebollekurser, så har de også deres egen chokoladefabrik i Afrika, hvor de oplærer lokale som en vigtig del af fabrikkens koncept.

flødebolle kursus

Som lille ekstra information kan jeg afsløre for jer her på Københavnerliv at Kronprisen også har været forbi fabrikken. Så både Kronprisen og jeg er altså fan af Social Foodies. Og måske nogle af jer også?

Og nu har I, mine kære dejlige læsere, chancen for at vinde en kæmpe gaveæske fra Social Foodies. Jeg har selv snakket med ejeren og han har lovet at putte noget rigtig godt i jeres æske!

Måske den kunne bruges som en mandelgave – tja det er bare et tip herfra.

Så det er altså nu I skal til tasterne (og hvis ingen skriver, så gør det heller ikke så meget – for jeg ville virkelig gerne selv have fingre i den æske:P).

SÅDAN DELTAGER DU I KONKURRENCEN

  1. Følg mig på Instagram eller Facebook
  2. Kom med dit tip til dit bedste hemmelige ’snolde’-sted i København

VIGTIGT! Gaven skal hentes fysisk i deres butik på Vesterbrogade, så du skal kunne komme derned eller få din vens-kærestes-kats-passers-ven til at komme og hente den.

OG HUSK – jeg finder vinderen allerede lørdag aften, så I kan nå at hente gaveæsken inden jul.

 

OG hyg jer nu… det gør jeg ihvertfald i denne juletid!

 

gardershow i byen urbant juletræ juletur strikke med bræneovnen

Share

19 responses

  1. Jeg ved ikke, om det kan betegnes som et snoldested, men inde i Tivoli er der et lille hus, der sælger fantastiske is. Det ligger lidt glemt nede ved søen lige inden man kommer til de vilde forlystelser. Der skal jeg altid have en is, når jeg er i Tivoli.

  2. Ismageriet på Amager.. eneste gode grund til at komme på Kongelundsvej, hvis du spørger mig.. men jeg farer også altid vild på Amager. Fantastisk to-die-for is. <3
    Miatilda A

  3. Jeg tror ikke, at det er hemmeligt som sådan, men indtil i går, så vidste jeg ikke, at Frederiksberg Chokolade på Frederiksberg Allé solgte deres fantastiske is om vinteren også. Troede ærlig talt at det kun var en sommer ting. Så det er mit ‘hemmelige’ sted… Jeg kan forresten sagtens lægge vejen forbi Vesterbrogade inden jul – det er jo lige rundt om hjørnet 😉

  4. Altså….jeg må jo bare melde ud at det i nyere tid faktisk er Social foods…bare på Nørrebrogade. ALT det jeg har smagt derinde fra er himmelsk. Også deres “dyrehave ” is!!!
    Og hemmeligt er det kun fordi det ligger en god bid fra min hjemadresse, men da jeg ikke kan lade være at fortælle folk om dette særlige sted,finder andre også vej. Og jeg deler gerne smagsprøver ud, hvis de ikke tror på mig… 😉 Og så kan jeg ovenikøbet godt lide konceptet. Alt i alt godt!

  5. Uh sikke en lækker kurv 🙂
    Mit yndlings snolde sted er noget så fint som min mors skab – der er altid noget lækkert at finde 🙂

  6. Mit forslag er lidt utraditionelt for det er irma. De har et godt udvalg i nødder og sunde snacks og der kan jeg nemt bruge en formue :-). Prøv deres mandler med lakridspulver. Mums.

  7. Mit hemmelige snoldested er “Supermarked” på Frederikssundsvej nr. ? – lige overfor udløber fra Glentevej – tæt på Nørrebro st. Det er et sted, jeg kan lide at komme, fordi slikket er billigt og der er meget forskelligt af det – og så fordi jeg kan lide stemningen, som er lidt henad et supermarked sydpå med mange forskellige lækkerier, som man ikke så nemt kan finde i Danmark :-D.
    Er dog blevet meget nysgerrig om Social Foodies – dem er jeg nødt til at tjekke ud :-D.

    Håber, du får den skønneste skiferie :-D!!!!
    Åse L.

  8. Jeg er nordjyde, så jeg er kun i København et par gange om året, men jeg er vild med de kæmpe slikbutikker der ligger rundt omkring i hele byen..
    Hvis jeg vinder vil jeg ringe til min fantastiske kammerat og spørge om han vil hente den fantastiske pakke og tage den med hjem til jul..
    Måske han også får lov til at smage 😉

  9. Jeg elsker gågaden på gågaden ligger der en god bæger med de beste kager jeg nogensinde har smagt. Så det er helt klart der. Men du må have dig en god jul og et godt nytår 🎄🎄🎁🎁

  10. Årh! København har jo så mange gode steder… Men yndlingstedet er nok Torvehallerne, fordi at man kan få det hele derinde. Men hvem ved om Social Foodies bliver det nye?! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *