Derfor skal du besøge Hven – gammel dansk ø-perle i Øresund

Share

Min dag idag har budt på vind i håret, et besøg hos en stjernemester og en ordentlig omgang tærte. Jeg har besøgt Hven – den skønne svenske ø ude midt i Øresund.

Hven er stedet hvor Tycho Brahe opførte Uranienborg og redikaliserede vores syn på himlen og astronomien for altid – altså i renæssancen. Og så er det stedet for grønne marker, gule tandemcykler og afslappende ø-stemning.

Så snart jeg trådte fra båden var det som om min puls faldt et par grader og jeg faldt hurtigt ind i øens afslappende tempo og nød synet og duftene af den grønne natur og manglen på biler.

Her kommer min lille guide til, hvorfor du skal besøge Hven:

Færge til Hven

Hven er kun 1,5 time væk med færge fra København. Du kan finde mere om deres sejltider og priser HER.

Tycho Brahe museum – stjernemesterens gamle hjem

Du kan tage på oplevelse i Tycho Brahes museum – tænk at verdens første rigtig seje astronom var dansker. Han blev smidt ud af den dengang danske ø Hven af Christian den fjerde, jeg tror der var lidt potenskampe mellem dem. Så hans jordiske rester findes i Prag, men hans viden og gamle borg, kan findes på Hven. Læs mere om Tycho Brahe museet HER.

hven-tyche-rahce-musem

 hven-tyche-rahce-musem01

Tærte-himmel og svensk trädgård

Du skal også tage til Hven, hvor de har Øresunds bedste tærter. Ved siden af Tycho Brahe museet ligger en lille hyggelig cafe med gårdhave og orangeri. Og her finder du kæmpe kyllinge-, vegetar- og gedeost tærter. Prisen er 80 kroner og jeg havde mavepine efter besøget. Måske skyldtes det også den blåbærtærte og rabarbarkage, vi fik bagefter. Her kan du læse mere om den meget svensk-hyggelige cafe.

hven02 hven-cafe-tycho-brache hven04 hven05

Gule tandemcykler præger øen

Overalt på øen kan du finde disse karakteristiske gule Hven cykler. Det er måden at komme rundt på – og du kan nemt komme rundt om hele øen på en dag – endda inklusiv frokost og kaffebesøg. Og det er et must at prøve deres tandemcykler, når du kommer ind med færgen. Så tag en veninde eller kæreste under armen – det er nu bare sjovere at være to, når man cykler tandem. Du kan leje dem i både Bäckviken, hvor færgen kommer ind og Kyrkbacken, som er havnen tættest på Danmark, hvis du selv kommer sejlende til øen.

hven-cykler kyckbacken-hven

hven08

App-walk

Der er udviklet en app, så du i dit eget tempo kan vandre rundt på øen og få historier om øens skønne og skæve steder. Appen hedder “Tidsmaskinen” og kan hentes til iPhone eller Android telefoner. Et lille tip til at lege din egen turguide. Du kan finde appen HER for Android og HER for iPhones.

hven11

Ø-stemning og dybe vejrtrækninger

Hven er en ø – med stort Ø. Og det er et stort selling point ved øen, syntes jeg. Især når man som københavner kommer fra stress og jag er det dejligt at kunne puste helt ud og lade sig omfavne af den langsomme stemning, høre fiskerne småsnakke nede ved havnen, se bondemanden køre rundt ude på marken, nyde synet af fasaner og harer, som hopper rundt som børn i en slikbutik og se de smukke bindingsværkshuse stå, hvor de har stået altid – først danske, så svenske.

(Pippi skulptur, måske i anledningen af en vis dames 70 års fødselsdag)

hven13 hven09 hven01

hven12

Hven er et lille grønt afslappende åndehul i Øresund – og så er det endda kun 1,5 time fra København.. 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *