Fotografiets formåen for at vække følelser og forståelse

Share

IMG_1883webCopenhagen Photofestival og fotografiens formåen for at vække følelser og forståelse

En fotofestival er skudt igang i Københavns gader i disse dage, Copenhagen Photo Festival er den officielle titel. Jeg tog Lau og en vendinde under armen og drog afsted – lidt fotofanatisk som jeg er. Vi så nogle fantastisk spændende udstillinger med blandt andet Grønland, Nordkorea, hverdagens mønstre, sex hos handikappede og bøssers kamp i Rusland (som jeg jo har skrevet lidt om tidligere i mit Europæisk melodigrandprix indlæg – Rusland er i det hele taget meget op og vende for tiden i medierne med deres homofobi!).

IMG_1902webJeg syntes fotografier er fascinerende. Deres evne til at fortælle en hel historie i ét billede og være en repræsentation af et emne eller en refleksion. Deres spil med farver, kompositioner og symboler. Og deres evne til at fange folk og sætte nogle tanker i hovedet på dem.

»Fotografiet kan lige præcis det, du ønsker fotografiet skal kunne. Det kan, ligesom det skrevne sprog, informere, konkretisere og manipulere, men vigtigst af alt, kan det gøre virkeligheden vedkommende i en sådan hastighed, at sproget ikke kan følge med,« som Sofie Amalie Klougarts fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udtrykte det til den digitale avis, Lixen. 

Dette fotoeventyr var ingen undtagelse for os. Der blev virkelig skuret og regeret i øverste hjernehalvdel og virkeligheden kom farende ud i hovedet på os som vi gik fra billede til billede. De mange udstillinger havde jo allesammen et fokus område, et emne i samfundet som der blev stillet skarpt på.

De urørlige – en kærlighedshistorie

Mange af fotografierne havde jeg set tidligere på årets i forbindelse med Årets Pressefoto udstilling. Især ét billede rørte mig der og dette billede, sammen med resten af serien var også med denne gang. Serien er lavet af Maria Fonfara. I introduktionsteksten på udstillingen stod der:

Dette er en kærlighedshistorie. En fortælling om behovet for at elske og blive elsket, om sex og de udfordringer, der kan være i at finde én at være tæt på. Det handler om kærlighed. 

Portrætseriens mennesker har hver deres handicap og personlige historie. Nogle af dem har brug for hjælp til alt i hverdagen. Fra indkøb til toiletbesøg. Andre har handicap, der ikke ses med det samme. De oplever diskrimination, fordomme og fysiske udfordringer, men også stor kærlighed, intens forelskelse og samme berusende sanselighed som alle andre. I sengen forsvinder kørestole og hjælpere. Her er de varme frie mennesker, der mærker hud, krop og kærlighed. 

 

IMG_1884web

Denne udstilling var et forsøg på at forstå og bryde med de fordomme og det tabu der stadig hænger sammen med et handicap, mennesker og krop. Handicappede har samme behov for kærlighed og sex, men kan have svært ved at finde det de søger grundet deres situation. På udstillingen fremstod mennesker med forskellige handicap nøgne foran kameraet, for at sætte fokus på netop dette kropslige tabu omkring handicappede, det syntes jeg godt nok er stærkt og sejt gjort.

En af historierne handler om et par med muskelsvind, der ikke selv kunne komme op i sengen. De måtte have hjælpere til først at klæde dem af og så lægge dem op i sengen. Det må godt nok være svært, at lade andre komme så tæt på i sådan en meget intim situation.

En anden af historierne handlede om en kvinde i kørestol også med en form for muskelsvind, der fortalte om den dag hendes kæreste havde sagt han elskede hende for første gang. Hun blev så forfjamsket og glad at hun ikke kunne styre sin hånd og styrede sin kørestol direkte ind i en dør.

Jeg syntes virkelig at disse historier og alle fotografierne var et godt eksempel på fotografiets muligheder. Det vækker virkelig mange følelser og en smule æresfrygt for de mennesker der stillede (nøgne) op til denne serie. Og det står superskarpt tilbage i min hukommelse. Tænk hvor priviligerede vi andre er. Vi kan kysse, kramme, elske og blive elsket uden fordomme, besværligheder og tabuer at tage højde for. En dreng på 26 år var blevet lam for to år siden og kunne nu ikke kysse uden at savle og ryste på grund af hans handicap!

Fotografiet handler om at sætte skarpt på samfundet

Det er lige præcis det som fotografiet handler om. Det handler om at kunne sætte skarpt på nogle forhold, nogle vi måske ikke ville have overvejet ellers, og få os til at reflektere og tænke videre også efter vi er gået ud på gaden igen. Især det at skabe bare en lille forståelse eller refleksion af kaoset i vores nutidige heftigt buldrende verden er en styrke i fotografiet. Og så et fotografiet ægte. Det er ægte mennesker der viser sig nøgne foran os. Kameraet er bare mediet mellem os og dem, men de findes og det er deres (anderledes) hverdag vi får et kig til igennem kameraets linse.

Jeg kunne ikke andet end at blive meget glad og lykkelig for min situation efter de mange fotoudstillinger idag. Tænk hvor heldig jeg er, at jeg, når jeg har skrevet denne artikel, kan rejse mig op og selv gå ind til min kæreste og give ham et stort kys. Husk nu i andre at gøre det samme – alle har nogle de kan kysse og noget at være lidt lykkelig for.

Share

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/kobenhavnerliv.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *