Guide: Ti hyggelige i Nordvest

Share

Nordvest er rigtig ved at komme på københavnerkortet.

Eurowoman skrev i september syv gode grunde til at tage til nordvest, se HER. Nordvest som bydel kom med til Kulturnatten i 2014. Og så er Nordvest også begyndt at få en masse hyggelige butikker, cafeer og steder som er værd at besøge. Så hop på cyklen og tag til Nordvest.

 

Og så bor jeg selv i Nordvest i Pip-kvarteret og elsker bydelen med dens rå kanter og fuglesang.  Så her et min guide til nordvest, set med øjnene fra en lokal.

1. Rentemestervej bibliotek & Cafe Glad 

Mine søndagsformiddage går tit en tur op til bibliotektet og deres hyggelige cafe med lækker brunch, kage, kaffe og magasiner til at holde dig med selskab. Bibliotektet blev bygget færdigt i 2011 og har allerede vundet flere priser for arkitekturen – og den er altså også et besøg værd. Har du børn er det også ren legeguf inde i børneafdelingen på bibliotektet på Rentemestervej 76.

2. Få frisk luft i Utterslev mose 

Jeg elsker Utterslevmose! Det er mit frirum fra byens summen og travlhed. Her kan jeg komme op på mine løberuter og få frisk luft i lungerne og lidt grønt til øjnene. Lidt vild natur midt i København, hvilkn herlighed. Selv er jeg opvokset lidt på “landet” og de grønne vidder har stadig sit tag i mig, selvom byen har været mit hjem nu i snart fem år.

Man kan faktisk også fiske i mosen – men man skal ikke være så sikker på at få bid. læs mit indlæg om fiskeri i Utterslev mose og andre steder i/omkring byen HER – lidt inspiration til foråret måske? foto_3

3. Godt bagværk hos Munch 

Faktisk ligger Munch ikke helt i Nordvest, men jeg tager den alligevel med her, for vi har flydende grænser herude. Munch er en hyggelig bager og cafer, som ligger kun et stenkast fra Nørrebro station. De har godt groft bagværk, blandt andet muslibarer, og en cafe hvor man kan nyde sin kaffe og sin hjemmebagte kage. Find Munch på Nørrebrogade 224.

Jeg har tidligere skrevet om stedet, læs indlægget HER

 

TIP! Vil man kombinere kaffeturen med lidt shopping så ligger Nørrebro Bycenter (som faktisk ligger i Nordvest) lige bagved hvor der findes både en H&M, Veromoda og Vila.

foto 1

4. Tribeca 

Der begynder også at skyde flere og flere lækre restauranter op i nordvest. Det er nok den rå stiL, fabriksbygningerne og alle de studerende, der trækker eller som de selv kalder det “det upcoming og rå Nordvestkvarter”. Jeg er vild med det! Dejligt at vi også får nogle gode smagoplevelser ud i denne ende af byen og ikke bare kebab’er. Og Tribeca er det dejligt sted af slagsen og du finder den på Bygmestervej 2.

Tribeca-restaurant

 

Tribeca2

LIDT HISTORIE! Derfor kom stedet til at have Tribeca: “Tribeca, eller ”TriBeCa”, er egentlig en sammentrækning af ”Triangle Below Canal Street”, hvilket refererer til områdets placering i byen. Oprindeligt var TriBeCa et af storbyens største industrikvarterer, og mange gamle industribygninger pryder derfor stadig gadebilledet fra tiden, hvor produktionsvirksomheder stadig var at finde i det centrale New York.” fra deres hjemmeside

5. Skøjtebanen på Genforeningspladsen

Om vinteren kan vi prale af at lave nordeuropas største skøjtebane. Den gemmer sig oppe på genforeningspladsen og er helt klart et besøg værd. Der ligger også en cafe, hvor de byder på varm kakao.

6. Grønthandlerne (og slikbutikkerne) 

I grønthandlerne på Frederikssundsvej og Frederiksborgvej kan du finde alt mellem himmel og jord – bønner, chokolade, billig frugt, mellemøstlige dåser og desserter – og så har de billige mandler. Mit vej går fast forbi der, når der skal provianteres lidt eksotisk. Det er helt som at komme på ferie dernede. Der bliver snakket på en masse forskellige sprog, ingen af dem danske, alt står på arabisk og man kan købe billigt teleabonnement til at ringe udenlands, hvis det kunne friste.

Som nabo til grønthandlerne er der begyndt at poppe slikbutikker op. Farligt! Personligt prøver jeg altid at lukke øjnene eller cykle meget hurtigt forbi. Men de er billige og de har megt slik, det må man give dem.

Jeg har tidligere skrevet om grønthandlerene HER  – fordi de bare er mega seje og skønne steder at besøge.

grønt

7. Nyd kaffen på Cafe Sirius 

Det er dejligt med nogle kaffe-snakke steder i Nordvest, for dem er der ikke helt så mange af endnu, desværre. Udover bibliotektet er der dog også denne cafe, som jeg varmt kan anbefale. Cafe Sirius ligger rigtig hyggeligt med en stor grøn plads udenfor hvor man kan nyde den danske sommer med en kop kaffe eller brunch.

8. Farvestrålende moske på Vibevej

Den er ikke helt bygget færdig endnu, men på Vibevej kommer der en ny moske i starten af 2015. Det bliver en farestråelende en af slagsen og jeg glæder mig meget til at se den færdig og at få mulighed for at lære lidt mere om den muslimske kultur. Der bliver mulighed for at komme med til fredagsbøn eller være med til foredrag i salen bag mosken. Ved siden at moskeen kommer der også en lille park, hvor man kan sidde og læse uddragene af de danske koranvers som pryder bygningen. Fedt med lidt kulturforskellige i kvarteret.

9. Shop hos Walk-In-Closet, Youheshe & Voodoo 

Der findes også nogle gode shopping muligheder i nordvest. Både Walk-In-Closet på Frederikssundsvej 29 og Youheshe på Rentemestervej 67D er et besøg værd. Der er både lidt til boligen, kroppen og gaderobeskabet. Drengene kan få stillet deres streetwear trang i Voodoo på Frederikssundsvej 27.

10. Spis på Kösk og Medina

Disse to restauranter serverer mellemøstligt mad til billige penge. Maden smager super godt og jeg syntes altid det er lækkert at prøve retter fra andre steder i verden. Kösk var i 2013 med i opløbet om prisen for årets bedste billige restaurant.

God tur til Nordvest, måske ses vi derude – skriv endelig hvis I har brug for flere tips til bydelen..:)!

guide til Nordvest

Share

2 responses

  1. Hej

    Jeg har åbnet denne lille kaffebar på hjørnet af Nattergalevej og vibevej. Måske den kan komme i betragtning til at komme på din liste?
    https://www.facebook.com/madsensmekka/jeg vil jo meget gerne nå ud til så mange så muligt, da stedet ligger lidt “gemt”. Du er ihvertfald meget velkommen til at kigge forbi, kigge på min Facebook side, eller på nettet: MadsensMekka.dk

    Mvh Eva Madsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *