Kalderenden har rundet november og det er altså blevet lidt koldt derude! Heldigvis har vi fået skruet uret en time tilbage, så man ikke skal op og afsted på cyklen i mørke. Men det kommer – mørket altså. Så vi må være klar til den hjemmelige efterårshygge.
Her er lidt inspiration til hvordan man kan gøre sig klar til hyggen indendøre.
Denne lækre plaid kunne jeg godt se mig selv blive bedste venner med her i efteråret.
Jeg skal have fundet mig en hyggelig krog i de sene timer og lade mig inspirere af denne bog, A Beautiful Mess Photo Idea Book
. Jeg har fuldt deres blog, A Beautiful Mess, i noget tid og de giver mig altid lyst til at tage en masse sjove, skæve og skønne billeder. Mere af sådan noget inspiration tak – derfor jeg kom til at købe deres bog.
Og puder, hvad tænker jeg dog på – det er en vigtig ingrediens i hygge-guiden. Disse er fra Skjalm.
Til sidst, skal man selvfølgelig også have en kop varm te. Jeg har prøvet mange slags te – men min ynglings er helt sikkert cool mint. Den kan købes i Tante T, men pas på med at gå derind. Man kommer hurtigt ud og har brugt alt for mange penge.
Og kage. Denne opskrift er fra Anine, en blogger jeg kender – og jeg har selv gerne ville kaste mig ud i den. Men måske når I det før mig. I kan finde hendes opskrift her.
* Dette indlæg indeholder affiliate links