Handmade – “ny nordisk” smørrebrød på Papirøen

Share

handmade-købenahvnerliv3

Papirøen vrimler med skønne, skæve og smagfulde steder. Handmade er en af disse steder, der har formået at skabe et moderne twist til vores ellers meget traditionelle danske smørrebrød – som jeg for min part normalt mest er noget jeg anbefaler som typisk dansk til turister uden at købe det selv.

Når man er vokset op med lumre rugbrødsmadder igennem folkeskolen, så frister det ikke at betale dyre domme for mere af det.

Indtil nu.

Handmade har nemlig formået at gøre hvad Noma gjorde for dansk mad generelt – pifte det op og gøre det ”ny nordisk”, lækkert og ikke så ”sovs og fløderandsagtigt”.

handmade-købehavnerliv

handmade-københavnerliv4

Kartoflen slår alt!

Specielt er jeg faldet for kartoffelmadden. Vel egentlig en dansk fattigmandsspise. Men jeg må sige at den i denne udgave og fine opstilling fra Handmade er den en konge værdig (eller dronning – margrethe, kan du se at komme ud fra Amalienborg og sejler over vandet!) Og kartoffel i  selskab med en god skive rugbrød er en mad for vegetarer også. Ovenikøbet en god balancering af proteinkomplementering (ja det er sådan noget man må have styr på, når man har sat sig for snart at løbe en halv IRONMAN!) – Og med en god klat mayonnaise var oplevelsen fuldendt!

handmade-københavnerliv1 handmade-københavnerliv2

Det er dansk, det er dejligt – det er rugbrød

Rugbrødet hos Handmade er en klasse for sig. Supergodt. Tykt. Groft. Og med en blød kerne i midten. Og så mætter det! Lige tilpas til at understøtte alt det andet gode pålæg som Handmade bruger. Du kan nemlig også hoppe på madder med laks, karrysild, stegt fiskefilet, roastbeef….og en ribbenstegssandwich, som også så god ud!!!  Måske den skal prøves næste gang?

Og når du får fint besøg…

Som sagt så er det også lige stedet at få hen, hvis I får fint besøg fra udlandet og de spørger efter rigtig dansk mad. Måske med en øl fra Nørrebro Bryghus til at fuldende det moderne danske ”fattigmandskøkken”.

handmade-københavnerliv-papirøen

Share

7 responses

  1. Hey Katrine.

    Tak for dine søde vendinger!! Glad for at du kunne lide vores Håndmadder/Smørrebrød. Virkelig dejligt at du finder glæde i rugbrødet, som vi lægger stor vægt på!

    Aller Venligst

    Nagy
    HANDMADe

    P.S.: Næste gang kan du måske finde et billede hvor jeg ikke udstiller min vigende hårgrænse så meget ;-)……..kun for sjov 🙂

    • Hej Nagy,

      Hvor er det fedt at du kunne lide indlægget! Ja som dansker har jeg jo næsten fået rugbrødet ind med modermælken – så det er en livslang kærlighed vi snakker om her..;)

      Keep on making the ryebread-goodies!:)

    • Du har helt ret Emma… Ja smørrebrød skal serveres på den rigtige måde – har også mine egne skræmmehistorier fra folkeskolens leverpostejsmadder;)!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *