De fleste af jer kender sikkert Botanisk Have. En skøn eksotisk park i hjertet af København med en lille sø og et kæmpe drivhus, kaldet palmehuset.
Der findes planter her fra hele verden og for enhver smag.
Men kender I også den søde lille butik inde i haven, hvor man kan købe planter og herlig grøn brugskunst?
Ellers er den fine gamle butik helt sikkert et besøg værd.
Her kan du købe dig fattig (men rig på det grønne liv) på at indrette din egen botanisk have til altanen, haven eller vindueskarmen. Den hvide ribsbuks i vores lille byhave er blandt andet købt i denne butik – og transporteret hele vejen hjem på cykel!
Derudover findes der også skøn brugskunst, små drivhuse og endda honning fra Botanisk Haves egne bier.
Det her er en lille grøn eventyrbutik for alle sanserne.
Hvor: Gothersgade 128, København
Tag indgangen ved Gothersgade/ Øster Voldgade til Botanisk Have
Hvordan finder jeg derhen: Tag til Nørreport station og gå ned af Øster Voldgade