Københavnsk iværksætter #1: Herle Jarlgaard Hansen – kvinden bag FindersKeepers

Share

 

Herle, FindersKeepers

 

Jeg mødte første gang Herle i weekenden, da jeg var til et pop-up event som hendes virksomhed, FindersKeepers, stod bag. De har sat sig for at være bindeled mellem upcoming designere og forbrugere med designmarkeder og events som dette på Avenue hotel.

Fantastisk koncept!

Jeg satte mig for at undersøge lidt mere om kvinden der står bag det hele, Herle Jarlgaard Hansen. Nu kan I så også møde hende her og høre lidt mere om hende og FindersKeepers historien.

I kan også være med i konkurrencen om 2* VIP billetter til næste FindersKeepers marked i København + 2* FindersKeepers muleposer. Alt det kræver er et “like” til FindersKeepers , et “follow” til Københavnerliv og en kommentar i feltet under indlægget. Held&Lykke.

Hvorfor startede du FindersKeepers?

Herle har selv gået på Danmarks Designskole. Mens der blev arbejdet med forskellige designs, gik det op for hende at der manglede en platform for unge designere. Et sted hvor deres ideer kunne afprøves i virkeligheden. Så hun sprang ud af skolen og ind i FindersKeepers.

”I mange af vores skoleprojekter havde vi udviklet ideerne og de fede produkter, men når eksamen var overstået blev det hele bare sat ned i kælderen. Det er da ærgerligt, at vi aldrig fik chancen for at vise det frem. Kun til det årlige julemarked på skolen kunne vi prøve kræfter med den virkelige verden.”

I dag er det tre år siden hun trykkede på ”opret firma” knappen og har allerede seks personer ansatte.

Hvem har påvirket dig til hvor du er idag?

Det hjælper ofte at have et netværk og især for Herle gjorde det en forskel. Lige fra starten har familie, venner og kammerater fra designskolen hjulpet og gjort visionen om FindersKeepers til et fællesprojekt.

”Det her kommer til at lyde som en dårlig takketale, men min forældre har altid bakket mig op, og de har virkelig hjulet mig så jeg kan stå her i dag. Min far er endda med i firmaet. Og så er der Niklas. Han er selv iværksætter med firmaet JorgObé, men havde samtidig overskud til at sponsorere mig på det første marked. I dag deler vi kontor og han giver mig alle de gode business råd.”

Hvad har været det hårdeste for dig og iværksætterlivet?

Livet som iværksætter var en helt ny verden for Herle og undervejs er hun da også stødt på et par grænser, der skulle brydes.

”Jeg gik rundt til alle butikker og fortalte om mit første marked. Det var hårdt at skulle bryde min egne og andre folks intim sfære ved at pushe på og få dem til at komme til mit marked, men det ville omvendt være så pinligt hvis ingen kom. Jeg var især hunde nervøs, da jeg skulle ind in Nag. Det er min yndlingsbutik og jeg havde taget mit flotteste tøj på, så jeg rigtig kunne vise mig frem. De var heldigvis skide søde og kom med på markedet”.

Og så er der blæksprutteelementet. At skulle være alle steder på én gang og tage den endelige beslutning i firmaet har den nyudklækkede iværksætter og direktør skulle vende sig til.

Hvad har været højdepunkterne med virksomheden?

”Det allerførste marked, uden tvivl. Jeg sov ikke i tre dage op til. Det var virkelig vildt, der kom 2500 mennesker.”

Hun har også engang prøvet i Århus, at de blev nødt til at lukke dørene grundet for mange mennesker.

”Det var en mærkelig følelse. Det var selvfølgelig ikke sjovt at lukke folk ude, men det var ret overvældende, især efter vi opdagede at vi allerede havde lukket for mange ind. Her gik det op for mig at det her koncept kunne blive større.”

I København er de rykket over i TAP 1 på Carlsberg og har nu udvidet konceptet, så der ikke kun er markederne med også forskellige pop-up butikker rundt omkring i København.

En anden stor dag, var dengang hun kunne ansætte sin første medarbejder og sidenhen den dag de sad ni mennesker klemt inde på kontoret.

”Det er fedt at vide, at man har skabt arbejdspladser og vækst for andre. Jeg får helt kuldegysninger.”

 Hvorfor er der behov for FindersKeepers?

Herle har selv mærket på egen krop, hvor svært det er at blive set i branchen, derfor vil hun gerne give unge kunsterne og designere den mulighed.

”Mange arbejder gratis eller er på dagpenge. Det er fandme svært at komme frem, det kræver en ordentlig portion vilje og lidt held.”

FindersKeepers giver nye designere og kunstere mulighed for at prøve deres koncepter på markederne uden at de skal gældsætte sig for at få afprøvet deres drøm.

”Det er vigtigt med steder hvor man som nyudklækket designer kan prøve det af som man altid har haft lyst til. Med vores markeder kan man prøve det af uden at stå i en alt-eller-intet-situation.”

Hvad med fremtiden?

Hovedet hos Herle snurrer med ideer til hvordan FindersKeepers kan udvikle sig.

Første udvidelse er at få lavet en webshop som en forlænget arm til markederne. Weshoppen skal være en samlet platform hvor upcoming designere kan sælge deres produkter.

Men det stopper ikke her. Hun går også og funderer over en startpakke til nyudklækkede designere. Startpakken skulle være team af folk indenfor branchen, der kan hjælpe unge designere med alt fra at finde investorer, lægge et budget til at hjælpe folk med at komme ind på markedet.

”På den måde vil designerne kunne få tid til at gøre det, de er sindssyg gode til, nemlig at skabe og vi kan gøre det andet.”

Personligt har processen gjort Herle klogere på livet og hendes eget mindset. Hun er i dag ikke bange for at ting ikke kan lade sig gøre og glæder sig blot til flere udfordringer i fremtiden, for det er dem man vokser af, mener hun. Dog har hun bibeholdt sin ydmyghed, hun er jo fynbo, som hun siger.

”Det er sjovt at tænke tanker. En ting er sikkert, jeg har svært med at se mig selv i et specifikt job, hvor jeg ikke kan være i gang med alle mulige mærkelige projekter. Jeg er blevet en business lady med øget selvtillid”.

Næste FindersKeepers marked i København er den 7-8 september.

Skærmbillede 2014-06-24 kl. 08.54.15

 NB – det trækkes lod i konkurrencen den 6.juli

Share

9 responses

  1. Hvor er det skønt med unge der “tager sagen i egen hånd” – skaber nyt……klør på….vover pelsen og ikke bare går på kommunen med poten fremme…..

  2. Jeg er vild med Finderkeepers, var der sidste gang I kbh og det var super. Fedt at læse historien bag:) Jeg vil gerne deltage – så jeg krydser fingre xxx
    A xx

  3. Dejlig historie – meget inspirerende. Ville meget gerne besøge Finders Keepers – så deltager gerne. Og glæder mig til at følge med herinde.
    Mia CA

  4. Kæmpe respekt for hende. Jeg er netop en af dem der ikke tør tage springet og starte noget selv, da jeg har set hvor hårdt det egentlig er på mine forældre. Jeg tager hatten af for alle der gør det!

  5. Sikke en fed konkurrence samt dejlig læsning! Jeg har desværre aldrig deltaget i FindersKeepers, men jeg håber virkelig at det her er min chance 🙂

  6. Uhh en skønherlig præmie. Jeg vil sååååå gerne afsted, da jeg bor i Østjylland ville det da være rarest hvis der var i Århus, men ellers må vi jo lave en københavner tur ud af det med lidt hotel og shopping 🙂
    Jeg har fødselsdag dagen efter du trækker vinderen og det ville da være fantastisk at få besked om at jeg havde vundet sådan eb tur lige op til min fødselsdag!
    Mvh Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *