Mit julekøbenhavn #1: Torvehallerne

Share

Jeg elsker jul. Duften af alle krydderierne, de nybagte småkager og masser af gløgg. Og ikke mindst juleaften med, hos os i hvert fald, den gode andesteg!

Jeg handler i Torvehallerne året rundt, men der er noget særligt ved de fine haller i december. Jeg får sådan en lyst til at gå i køkkenet og bage, stege og bare hygge efter en tur derinde. Her har jeg samlet et par af mine yndlingsbutikker i Torvehallerne i december, og så får I også en opskrift på mine absolutte yndlingsjulesmåkager – engelsk/amerikanske gingersnaps!

ASAAsa

ASA er en lille butik med alverdens økologiske ”friske”, tørrede krydderier på hylderne. Med friske mener jeg, at de smager og dufter af langt mere end de gamle, støvede krydderier man finder på supermarkedshylderne. Hos ASA må man dufte til det hele, så man ved præcis, hvad man køber med hjem!

Prøv den vidunderlige ægte kanel fra Sri Lanka, en langt mere aromatisk, sødmefuldt krydret kanel end den uægte, grovere cassia, vi kender fra risengrøden.

OmegnOmegn

Omegn er en blandet landhandel – bogstavelig talt. Du kan nemlig få lidt af hvert i den hyggelige butik. Her er frilandskyllinger, økologiske æg, diverse pølser og skinker af den gammeldags slags, øl og kirsebærvin og sågar torsdagstarteletter. Og det allervigtigste. De allerbedste ænder man kan opstøve i hele København. Det er 3. år i træk, vi køber juleanden hos Omegn (og kirsebærvinen til risalamanden) og den smager bare godt.

Arla UnikaUnika

Udover oste sælger Arla Unika det lækreste smør med sydesalt, double cream (piskefløde på 48%!), creme fraiche, mælk, ymer og meget mere. Jeg har nogle favoritoste, jeg vender tilbage til igen og igen, men faktisk kommer jeg mest efter mælk, ost, fløde og SMØR!

Smør er en nøgleingrediens i julemånedens mange småkager, og godt smør gør en smagsmæssig forskel i bagværk. Derudover elsker jeg at putte double cream i min risalamande, for det giver en blødere, langt mere cremet dessert. Ja, det er en bombe, men det er jo kun jul en gang om året, ikke?

JULESMÅKAGE OPSKRIFT: Gingersnaps

_MG_3338-2

Du skal bruge: 

150g hvedemel

1 tsk. natron

2 tsk. stødt ingefær

½ tsk. stødt kanel

¼ tsk. stødt nellike

1 nip revet muskatnød

125g blødt smør

100g brun farin

4 spsk. rørsukkersirup

Pisk smør, rørsukker og muscovadosukker sammen og rør siruppen i. Sigt mel, natron og krydderier i og rør til en ensartet dej.

Form til en kugle, tryk let flad og pak ind i film, inden dejen lægges på køl natten over.

Tænd ovnen på 180C og tril dejen til 20-25 ensartede kugler. Læg dem med 5-6 cm afstand på en bageplade beklædt med bagepapir og bag i 12-13 minutter midt i ovnen.

Lad afkøle på en rist og opbevar i en lufttæt dåse.

Marie elsker at lave, spise og skrive om mad – og det det kan man tydeligt fornemme på hendes blog, First We Eat.

Her skriver hun om pumkin pie mini-donuts, spegetti med advokadosause og scones med appelsin og anis. Ja, man får helt lyst til straks at skynde sig ud i køkkenet og trylle lidt lækkerier frem!

Facebook 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *