Mit julekøbenhavn #2: Nørrebro

Share

Bloggeren fra GuidetoCopenhagen Linn Katarina fortæller om hendes ynglingsjulesteder på Nørrebro.

Jul på Nørrebro

Når julehjerterne og guirlanderne kommer op på Nørrebrogade, så ved man, det er jul i min del af byen. Jeg er vild med julelys og juletræer i gadehjørnerne. Nogle steder byder også på ekstra julehygge i december, og her er fem ekstra fine steder.

norrebrojul-grod

Risengrød på GRØD

Jeg er vild med GRØD hele året. I december serverer de (selvfølgelig) risengrød, og jeg synes, det er en virkelig fin lille markering om at julen er kommet ordentlig i gang. Jeg har svært ved at forestille mig en hyggeligere lørdagsmorgen, end en på GRØD med en tallerken risengrød.

 

Gløgg og æbleskiver på Laundromat Café

Jeg cykler forbi Laundromat Café i Elmegade næsten hver dag og smiler hver gang. De har pyntet alle deres vinduer med julelys, og det kan næsten ikke gøre en andet end glad. Kommer man indenfor byder de blandt andet på gløgg og æbleskiver. I Sverige drikker vi gerne gløgg, men æbleskiver har vi ikke nogle af, så derfor må jeg spise masser af dem, inden jeg tager hjem på juleferie.

 

Pop up på Blågårds Plads

ArtRebels har lavet en lille pop up-shop på Blågårdsplads, for dem som er kulturelt interesseret. Frem til den 22. december kan man kigge forbi og se på potentielle julegaver (fra 20 forskellige kunstnere, som ellers sælger sine ting i ArtRebels webshop). Kigger man forbi når de holder event, er der vist også gløgg og julehygge.

 

norrebrojul-dimseriet2 norrebrojul-dimseriet1

Juletræer og pynt hos Dimseriet

Det er svært at gå ind på Dimseriet i Stefansgade uden at købe noget, for de har så mange fine ting indenfor. I vinduerne hænger ekstra flotte julestjerner. Havde jeg haft lidt større vinduer, måtte sådan en gerne bo der i december måned. Indtil jeg får plads til en stjerne, må jeg nøjes med et juletræ i størrelse XS, og det kan man nemt finde her.

 

Find julegaverne i Designkollektivet

I en lille kælderlokale i Stefansgade kan du finde Designkollektivet. Det er en lille butik, hvor en omgang designere er gået sammen om at sælge sine ting. Her findes en smule tøj, møbler og smykker af forskellige slags. Hvis man vil støtte de unge kunstnere og samtidigt finde en unik gave, er minibutikken værd et besøg.

Linn Katarina

Linn Katarina står bag madbloggen Frk. Kræsen med lækre inspirerende opskrifter og københavnerbloggen Guide-to-Copenhagen. Hun kommer oprindeligt fra Sverige, men bor i København. Når hun ikke blogger, så er hun selvstændig og hjælper virksomheder med PR og digital kommunikation.

Facebook Twitter LinkedIn 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *