Mit Julekøbenhavn #3 Østerbro

Share

Camilla fra CopenhagenByMe fortæller her om hendes julekøbenhavn set fra hendes hood, Østerbro.

Jul på Østerbro

Jul på Vesterbro, men så sandeligt også på Østerbro. Pga. arbejde og andre projekter, har jeg ikke nået at jule så meget endnu. Men takket være det enorme juletræ, der i år er blevet placeret ved Trianglen, kan man ikke undgå at mærke julevibes, så snart man ankommer til mit hood. Har I set det? Jeg synes, det er fint … så fint at jeg slet ikke behøver noget hjemme i min egen lejlighed. Ligesom jeg heller ikke behøver kravlenisser og julestjerner. (En sort adventsstage fra butik Notre Dame har dog sneget sig ind på spisebordet. Vildere bliver det ikke)

Juletrø Østerbro

 

Nå men det er altså ikke fordi jeg ikke kan li’ jul. Slet ikke. For eksempel er jeg vild med gløgg. Som i sindssygt-vild-med-nærmest afhængig-af-gløgg. Og en ledig aften med en kop gløgg (eller to) over et spil backgammon på Pixie på Bopas Plads – Se, DET spreder glæde og lykke. 45 kr. pr. kop med et dejligt touch a rom og godt med ”müsli”. Meget anbefalelsesværdigt! Pixie holder bare altid i min verden!

Gløgg

 

Skal man i ekstra julehumør, kan man tage et smut forbi ”Hjertepladsen”, hvor der sælges juletræer til den store guldmedalje. Julehyggeligt på den gammeldags julekalender-agtige måde. Og hvis maven begynder at skrige på frokost eller aftensmad, mens man er der, er det svært at sige nej til en frokost eller aftensmad på fine og ret så romantiske Jean Claude, som serverer en skøn og snasket svampetoast og altid skruer op for sin franske charme. Er det tidligt om morgenen eller eftermiddagen ligger min yndlingscafé Krummen og Kagen også lige i nærheden, og deres kokostoppe, muffins og gulerodsboller med tandsmør (som dog ikke fås alle dage) – det er bagværk og hygge på ægte bedstemor-vis.

juletræ Østerbro

Krummen og kagen

Juleklassikeren; Havregrynskugler plejer Krummen og Kagen også at være vært for, og hvis man er til den lidt sundere variant lavet på dadler, kan disse fås både hos Kaffestuen og den nye Café på Østerbrogade 109 (navnet er endnu ikke fastlagt, men bliver op til de lokale at bestemme). Begge steder er i øvrigt oplagte destinationer for et lille vitaminsprøjt i form af lækre friskpressede juices, hvis en eventuel upcoming julesnue skal holdes godt og grundigt på afstand de sidste dage inden jul.

Kaffestuen

Østerbrogade 109

Følg mine mange besøg rundt omkring i København på copenhagenbyme.com, og rigtig glædelig jul til jer alle fra mig – og Østerbro!

Camilla har bloggen CopenhagenByMe der handler om København, sundt mad, mindre sundt mad og vafler. Udover inspirerende indlæg om København, så omfortolker hun også hovedstaden hjemme i sit eget køkken.

Facebook 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *