Restaurant KöD (mekka) med udsigt til Christiansborg

Share

KöD front

Den røde løber foran Admiralgade leder mig ind til et ægte kødmekka. Der oser af herreværelse og dufter af store bøffer på KöD. Vand serveres i cognac glas og i kælderens bar kan du få en baconcocktail.

Den nyåbnede restaurant ligger i Madklubben Admiral’s gamle lokaler centralt på en stille brolagt københavnergade med udsigt til Christiansborg. De runde hjørner på bygningen afslører at bygningen er fra efter Københavns brand i 1728, hvor bygningerne efterfølgende blev bygget, så brandbilerne kunne komme rundt i de små gader hvis endnu en ild skulle sprede sig fra de københavnske køkkener.

KO 2

Indenfor bliver vi budt velkommen af en udskåret okse og en visuel lektion om hvilket slags kød der sidder hvor. Konceptet fremstår klart og tydeligt og på hvid baggrund.
Her går ingen mand forgæves og missionen er at KöD skal være for alle -bogholderen og direktøren – med ens fælles kærlighed for mandehørm og gode steaks!
I am ready – let me spend a few hours in meatmadness.

Kød, kød med kød og cheesecake

Forretten bød på jysk humor fra vores tjener, oksecarpaccio og kød tatar. Den blev serveret på sorte granitplader og emmede af testosteron med et twist af lidt grønne blade.
Kød tateren var  den klare vinder. Lækker krydret og med nordiske vibes fra grøntsagerne og de tynde crispy rugbrødscroutoner.
Den stod selvfølgelig på steaks til hovedret. En hel tallerken med saftig bøf- godt tilbehøret kom ved siden af, for der var ikke mere plads på tallerknen. Der var julelys i øjnene på min kæreste, da maden blev serveret! Min favorit blev T-bonen fra USA. Et saftigt stykke kød, som kan få barbecue-bosserne fra USA til at smile.
Tjeneren anbefalede to til tre sideretter til hovedretten – og jeg ville anbefale det samme, hvis du også skal kunne cykle hjem bagefter!
Årstidernes svampe, de grønne bønner og deres steakfries var favoritterne. En god kontrast til det maskuline væsen, der lå foran mig på tallerkenen.
Og så til desserten… Og bare lige for at berolige dig, så er der ikke kød i deres desserter. Efter de to første kødbombende retter, var det også dejligt at slutte af med noget lidt lettere. Jeg kastede min kærlighed og gaffel over en cheesecake med brændt hvid chokolade og årstidens bær.
Brændt chokolade giver en helt anden smag til chokoladen – kreativt input, som jeg kun kan bakke op om spredes i Københavns restaurant miljø, som den københavnske brand i 1728 (og denne brand jeg kunne godt godt forestille mig brandmændene gerne ville hjælpe til med!).

Carpacio

 

Tartar

 

indretning 2

 

T-bone Side Order Dessert

Kød bagmændene

Konceptet KöD blev startet af fem venner fra restaurant- og natklubmiljøet i Århus. En af gutterne, Morten, er nu draget øst for Storebælt og har åbnet deres “østlige” restaurant. “Missionen er at levere god jysk service og give københavnerne en ægte kødoplevelse i hyggelige rammer og for alle,” siger Morten.
Kokken har Morten fået hevet over vandet fra Snapsetinget til KöDs køkken. Nu skal der laves mad til folket og ikke folkets politikere.

Min anbefaling

KöD emmer af moderne mad, cigaretrøg og åbne arme. Man skal kunne lide kød med et stort K for at dumpe ind i Admiralgade. Jeg ved ikke om jeg ville tage med veninderne herhen før en bytur, men kæresten vil meget gerne med en anden gang og det skal han nok få lov til, jeg skal bare lige runde en grøntssagsfarm et stykke tid, inden jeg tager på besøg igen.
Den røde løber afsluttede vores besøg, da vi forlod KöD – denne gang symboliserede løberen god service, herrerumscharme og store røde bøffer!
Tip! Det er sjældent jeg anbefaler toiletter, men én gang skal jo være den første. På badeværelset stod skrevet, “shit happens”. Selv herude kan man mærke restaurantens charme og skæve humor.

Indgang

Share

One response

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *