Tre bøger du bør læse i denne sofa-hygge tid

Share

kobenhavnerliv_must-read-bøger

Jeg holder altid mine øjne og ører åbne, så jeg har en god undskyldning for at krybbe mig sammen i vores sofa med et tæppe, en kop te – og da også gerne lidt chokolade (hov) med gode bøger eller et magasin.

Her til november har jeg tre forslag til jer, hvis I også har har lyst til at lade jer friste af sofaens hygge – og ikke bare gider ”spilde” tiden foran flimmerskærmen:

  1. En bog for alle os hvis kærester ikke altid giver mening!

Thomas Skovs nye bog “Forskellen på mænd og kvinder er 100 gymnastikposer” er sjov, som i rigtig sjov. Især for den del af befolkningen, der bor sammen med en – som vi til tider sleeeeet ikke forstår. Især er bogen hammer sjov for os kvinder, der ikke forstår hvorfor vores mand er så underlig og helt ude af stand til at opføre sig normalt! Bogen er jo skrevet af Thomas – altså en mand, hvis nogle skulle være i tvivl – så for alle jer mænd derude, er jeg sikker på i kan nikke sammen over os underlige kvinder sammen. Det forstår jeg jo ikke meget af – for kvinder opfører sig altid meget rationelt og normalt:P

kobenhavnerliv_thomas_skov_bog kobenhavnerliv_thomas_skov_bog1

  1. En krimi uden dystopiske politimænd eller selvmordstruede detektiver – herligt!

”Jeg får døden” af Ane-Marie Kjeldberg er kommet på gaden. Og denne krimi er anderledes. Selv kan jeg godt lide krimier for deres action – og så minder de slet ikke om de tunge, støvede tekster jeg læser på universitetet. I krimier kan jeg kaste mig ud i fart, gys og eventyr lige fra sofapuddernes komfortable hjørne. Men krimier er også en gennemtygget genre efterhånden og jeg fornemmer, at mange begynder at lede efter nye uudforskede genre.

Men før du hopper over til en anden genre, så giv dig selv tid til at læse denne krimi. Her er der ikke mange politimænd eller ensporede dystopiske detektiver. Denne krimi handler om en præst og en psykolog der havner midt i et mord i det alternative spirituelle miljø i en lille flække af en dansk by. Ane-Marie giver her et bud på hvordan man kan udvide genren og  hvad der kan få os læsere til måske at hive endnu et par krimier ned fra hylden uden at stå tilbage med følelsen af krimi-deja vu.

kobenhavnerliv_døden_jeg_faar

kobenhaverliv_must-read-bøger

  1. Et veltrængt grønt pust til nichemagasin branchen

Det er efterår – os der er så heldige at have haver eller altaner – er gået i havevinterhi. Men frygt ikke! Du kan sagtens nyde lidt grønne-stunder her indendøre også. Det har Blad, det nye niche magasin nemlig sørget for. Her får du artikler om emner, du aldrig finder i hverken Politiken, Woman eller Femina for den sags skyld. Blad giver grøn inspiration med artikler om stueplanter, frø, urban gardening og grønne fingre. Og så er det et grafisk top lækkert blad, som du har lyst til bare at have liggende på stuebordet og pryde din stue! – faktisk lidt samme effekt som en stueplante.

I det hele taget har jeg set flere nichemagasiner se dagens lys. Det bliver spændende at se om disse nichemagasiner, kan forandre den ruschebanedykkende kurve for magasinbranchen. Jeg skal nok holde skarpt øje for jer!

Magasinet er ret nyt på gaden og teamet bag er de to seje grønne indsjæle Liv Caroline Hotvedt Laursen og Louise Jacobsen. Du kan købe magasinet, der udkommer fire gange om året HER.

kobenhavnerliv_blad thumb_IMG_6860_1024

 

 

* Dette indlæg indeholder affiliate links, hvilket gør det muligt for mig at kunne holde mig igang her på bloggen. katrine_københavnerliv

Skal vi også lege sammen på INSTAGRAM eller FACEBOOK, det ville være hyggeligt vi også så’s der:)

Du kan også finde inspiration fra andre af mine bog tips. Her er nogle af mine tidligere boghylde indlæg:

Tip til at finde de gode must-read bøger

Boganmeldelse: ”På kanten af evigheden” tager dig med til rock’n’roll, kold krig og fri kærlighed

Gæsteblogger: Top ni bøger fra udvalgte lande du skal pakke til sommerferien

 

Share

One response

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *