Vild med det vilde januar – En hjemmestrikket strømpeopskrift

Share

VILD MED DET VILDE BLIVER ENDNU VILDERE!!

I løbet af sidste år havde jeg serien “Vild med det vilde” kørende – en vild opskrift hver måned med ingredienser fra min byhave eller byen. Jeg er stadig vild med det vilde, men i år har jeg besluttet mig at udvide serien.

Nu er der ikke kun madopskrifter på menuen – jeg udvider det vilde! Forestil dig Bonderøven bo i byen, han også vild med det vilde. You get the point.

Fra nu af bliver denne lille serie udvidet til DIY – strik, hækle, hjemmelavet ketchup, planter, DIY fotoideer og andre kreative indput jeg elsker at putte ind i min hverdag.

Hvis du er til DIY, bonderøv-kommer-til-byen-vibes og kreative input i din hverdag, så stay tunet.

#1 Hjemmelavede sokker til kolde fødder

hjemmestrikkede sokker

Jeg elsker at bruge min aftener væk fra computeren med en god film, musik eller lydbog, mit ynglings hjørne i sofaen, te og mine strikkepinde.

I det sidste stykketid har det været en ret sokkefabrik hjemme hos os. Familien elsker hjemmestrikkede sokker og jeg elsker mit kreative hjørne.

strikkede strømper

Her er en god opskrift på et par nemme basic sokker:

Start kit til strømpeopskrift

Her er alt hvad du skal bruge til denne opskrift

Garn

Rundpinde størrelse 2,5

Størrelse: 35/37 – 38/40 – 41/43

Arb strikkes rundt på Strømpep.  Slå 72-76-84 m op på Strømpep 2,5 med 1 tråd Fabel. Strik 2 omg ret. Fortsæt med Rib således: 1 r, * 2 vr, 2 r *, gentag fra *-* og slut af med 2 vr og 1 r. Når Ribben måler 4 cm strikkes der 1 omg ret. Fortsæt med 1 omg Rib som tidligere. Sæt 1 mærketråd efter 1 r i beg af omg og 1 mærketråd før 1 r i slutningen af omg (dvs 2 r imellem mærketrådene midt bag på sokken).

Strik 1 omg ret samtidig med at der tages 6-6-8 m ind jævnt fordelt = 66-70-76 m.
Fortsæt i glatstrik til færdig mål. Husk på strikkefastheden! Når arb måler 7-8-8 cm fra opslåningskanten tages der 1 m ind på hver side af 2 r midt bag på sokken på hver 2½.cm totalt 6-6-7 gange = 54-58-62 m.
Når arb måler 21-23-25 cm beholdes de første 12-13-14 m på p, sæt de næste 30-32-34 m på en tråd (= midt ovenpå foden) og behold de sidste 12-13-14 m på p = 24-26-28 m til hæl. Strik glatstrik frem og tilbage over hæl-maskerne i 5-5½-6 cm. Sæt 1 mærketråd, arb måles videre herfra. Derefter tages der ind til hæl.

strikkede strømper

Hælindtagning
1.p (= retsiden): Strik til der er 6-7-7 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 r, løft den løse m over, vend arb.
2.p (= vrangen): Strik til der er 6-7-7 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 vr, løft den løse m over, vend arb.
3.p (= retsiden): Strik til der er 5-6-6 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 r, løft den løse m over, vend arb.
4.p (= vrangen): Strik til der er 5-6-6 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 vr, løft den løse m over, vend arb.
Fortsæt indtagningen på samme måde, ved at strikke til der er 1 m mindre tilbage før der tages 1 m løst af, til der er 14-14-16 m tilbage på p.

Efter hælindtagningen strikkes der 13-14-16 m op på hver side af hælen og de 30-32-34 m fra tråden sættes tilbage på p = 70-74-82 m. Sæt 1 mærketråd i hver side af de 30-32-34 m ovenpå foden. Videre strikkes glatstrik samtidig med at der tages ind i hver side således: Strik de 2 sidste m før de 30-32-34 m ovenpå foden drejet ret sammen (dvs der strikkes i bagerste del af m istedet for i forreste), og strik de 2 første m efter de 30-32-34 m ovenpå foden ret sammen. Tag ind på hver 2.omg totalt 10-10-11 gange = 50-54-60 m. Strik til arb måler 18-19-21 cm målt fra mærketråden på hælen (= 4-5-6 cm tilbage). Sæt 1 mærketråd i hver side så der bliver 26-28-30 m ovenpå foden og 24-26-30 m under foden. Fortsæt i glatstrik over alle m samtidig med at der tages ind til tå på hver side af begge mærketråde. Tag ind således før 1 m ret og mærketråden: 2 m ret sammen. Tag ind således efter mærketråden og 1 m ret: 2 m drejet ret sammen. Tag ind således i hver side på hver 2.omg totalt 4-7-9 gange og videre på hver omg 6-3-2 gange = 10-14-16 m tilbage på p. På næste omg strikkes alle m sammen 2 og 2. Klip tråden og træk den igennem de resterende m, træk sammen og sy tråden godt fast.

Opskriften kan du finde gratis fra Garnstudio. De har rigtig mange andre gode opskrifter, søg lidt rundt og lad dig inspirere.

strikkede stokker strikkede sokker hjemmestrikkede strømper

 

* Dette indlæg indeholder affiliate links

Share

One response

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *