Vild med det vilde, Juli: Sommergrillet ørred

Share

færdig

Sommerferien er over os – og måske er tiden til at gå på eventyr og få nogle oplevelser i baggagen det også.

For at finde den ”vilde” ingrediens til Juli måneds opskrift, skal I tage fiskestangen under armen og drage på eventyr – med børn og saftevand eller et par venner og øl, det er op til jer.

Hvor finder jeg den vilde ingrediens?

Der findes forskellige områder i udkanten af København, hvor man kvit og frit kan tage på fisketur. Naturstyrelsen har lavet et online kort, hvor man kan finde de forskellige steder. Der findes også forskellige overnatningssteder ved mange af områderne. Man kunne lave en weekendtur ud af det, overnatte i naturen og grille den fisk man får fanget.

I søerne kan man fange aborre, geder, skaller og nogle gange endda ål. I havet kan man fange ørred, laks, fladfisk og torsk

Her er nogle steder jeg anbefaler, som ligger i nærheden af København:

–       Vestamager, Trekantsøen

–       Charlottenlund Fort, Fortgraven

–       Jægersborg Dyrehave, Hjortedam

–       Furesøen

–       Find flere steder her på Naturstyrelsenskort, ”Ud i naturen”

Hvis man vil betale for et fiskekort kan man også fiske forskellige steder i København, såsom:

–       Nordhavn

–       Damhussøen

–       Vestvolden

–       Utterslev Mose

–       Søen i Ryvangens Naturpark

–       Læs mere her

Stefan har på sin blog lavet en nybegynder guide til fiskegrej, som I kan læse her. Men ellers kan I altid tage ind forbi en af de mange fiskebutikker i København og få en snak med dem om noget nybegynder grej.

OPSKRIFT: Sommergrillet Ørred

Når man har fanget sin fisk, skal den først renses for indvolde. Jeg har fundet en video, der nemt beskriver hvordan man klarer den.

Derefter skal man tilberede den så ens hjemmefangede fisk rigtig kan nydes. Det er jo sommer (og måske overnatter man på en teltplads), så opskriften er til grill eller bål.

Ingredienser: Ca 300 g hel fisk pr. person, havsalt, peber, citroner og forskellige krydderier (måske fra altankassen) for eksempel purløg, persille, oregano, timian, eller dild.

+ Diverse grøntsager som tilbehør

opsætning

Drys fisken med salt og peber. Læg skriver af citron i buen på fisken sammen med hakkede krydderier.

sølvpapir

Læg fisken på grillen direkte eller på bålet i staniol. Grill til kødet er hvidt. Den skal mindst grilles 5-6 minutter på hver side.

grill

 

 

Share

2 responses

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *